Mountainbike ruten i Vesterskoven

På tur i Vesterskoven

Vesterskoven ved Silkeborg er et fremragende sted for mountainbikere. I slutningen af August tog min kammerat og jeg en tur til Vesterskoven for at prøve en af danmarks mest anerkendte mountainbike ruter. Vi kørte fra Aarhus omkring middag og var i Vesterskoven en halv time senere. Hverken min kammerat eller jeg havde kørt ruten før. Vi valgte at parkere ved Kunstcentret Silkeborg Bad, hvor der er rige parkeringsmuligheder.

mountainbike-ruten-ved-vesterskoven-1

Kort over den blå mountainbike rute ved Vesterskoven

Ruten

Sporet er et blåt, med røde sløjfer. Vi valgte at holde os fra de røde sløjfer, da vi kørte sporet blindt. Jeg har personligt aldrig kørt en mountainbike rute med så godt underlag før. Man kan mærke at der er blevet brugt mange timer og penge på projektet. Opkørslerne er lækre, og man føler ikke man står stille på noget tidspunkt, fordi vejgrebet er så godt. Nedkørslerne er lækre, med et sindssygt lækkert flow. Specielt er “Danmarks længste nedkørsel” værd at nævne. Nedkørslen måler lige på den gode side af 2 kilometer, hvilket er sjældent herhjemme. Nedkørslen er propfyldt med berms, som hjælper til at flowet på nedkørslen bliver utrolig lækkert. Personligt har jeg kun en gang før oplevet så godt et flow, og det var i Tyskland. Dette siger altså virkelig noget om hvor godt sporet i Vesterskoven er. Til næste gang overvejer jeg stærkt at lappe “Danmarks længste nedkørsel” og træne lidt på den, både ift. bakketræning, men også for at træne mine tekniske færdigheder på nedkørsler.

Efter “Danmarks længste nedkørsel” går det meget op og ned. Man mærke virkelig skovens diversitet, og bliver ført igennem bøgeskov såvel som nåleskov. Vi tog et lille break ved Østre Søbad, hvor det også er muligt at parkere. Det er også her ruten har sin officielle start. Herefter føres man igen opad inden man rammer en lækker nedkørsel ned til vores start. På den sidste nedkørsel, får man noget for alle pengene. Nedkørslen er ligesom de andre nedkørsler fyldt med berms, men der er også tilføjet et par tables og gaps.

Vurdering

Alt i alt er mountainbike ruten ved Vesterskoven en fantastisk oplevelse. Sporet kan køres af de fleste, og er virkelig flot anlagt. På en skala fra 1-5 stjerner giver jeg ruten 4 stjerner. Ruten får 4 stjerner fordi den er så flot og velholdt. Selvom det ikke havde regnet i flere dage, var der stadig et godt greb. Derudover har ruten Danmarks bedste flowstykker, som man ikke finder andre steder i landet. Sporet er blåt, men selvom det er blåt og der ikke er større tekniske udfordringer, føler man sig stadig udfordret i forhold til, at man virkelig kan presse sig selv og ens fart. Ruten får ikke 5 stjerner fordi jeg føler at der stadig kan bygges flere tekniske segmenter på ruten. Jeg glæder mig til at komme igen, og følge sporets udvikling.

Summary
Review Date
Reviewed Item
Mountainbike ruten ved Vesterskoven
Author Rating
41star1star1star1stargray
Product Name
Mountainbike ruten ved Vesterskoven
Price
DKK 0