Mountainbike ruter i Danmark

I Danmark er der i dag en rivende udvikling i mountainbike sporten. Denne udvikling har derfor medført opførelsen af mange nye spor. Som motionist på mountainbike har man mulighed for at finde ruter rund om i hele landet. De fleste ruter er anlagt i forbindelse med skove og plantager. De mest populære spor bliver til hverdag benyttet af flere hundrede motionister der elsker kombinationen af cykling og natur.

Bedste MTB spor i Danmark

Med mange forskellige ruter i både længde og sværhedsgrad, har vi på siden prøvet at rangere de bedste mountainbike ruter i Danmark. Rangeringen er sket ud fra research og egne erfaringer.

Slettestrand

Et af Danmarks absolut mest tekniske og velholdte spor. Udfordr din tekniske kunnen på cyklen, samtidig med at du får pulsen op. Sporet har en længde på 36,4 km, dog kan sporet deles op.

Danmarks Tag ved Himmelbjerget

En af Danmarks absolutte MTB perler. Som rytter har man to muligheder i form af sværhedsgrad. Man kan køre det “hvide” spor der tæller godt 7 km. Eller man kan presse sig selv maksimalt og køre den sorte rute der tæller 7,4 km. Ved Danmarks Tag får man noget for pengene når har klaret de hårde opkørsler. Man bliver i den grad belønnet nedad, hvor flere af danmarks bedste sporbyggere har været med til at give sit præg til sporene.

Nordskoven ved Silkeborg

Der er i alt 23 km spor anlagt i Nordskoven. Ruten henvender sig til hele familien da der er anlagt lige fra grønne ruter til de helt sorte og svære. Oplevelsen ved at køre i Nordskoven er stor. Der er kræset omkring os mountainbike ryttere, med en masse tekniske nedkørsler og forhindringer.

Bjerge Skov ved Horsens

Der er i alt 18 km spor anlagt ved Bjerge Skov. Over de 18 km kan man vælge om man vil køre det blå spor, eller om man vil prøve kræfter med det sorte. I Bjerge Skov er der kræset for mountainbikere der elsker berms. Specielt på de blå nedkørsler bliver man belønnet med flere fede flow-stykker. Det sorte spor er også spækfyldt med fede features, der bla. tæller gap jumps og tables.

Vesterskoven ved Silkeborg

Vesterskoven er lig med Danmarks længste nedkørsel. Og er kendt for sit uendelig lækre flow. Ruten har en længde på 17 km. Som rytter bliver man ført gennem både bøge og nåleskov og man oplever virkelig skovens diversitet. Udover den flotte natur, er ruten virkelig godt anlagt. Der er blevet brugt mange timer på at få det anlagte grus til at lægge godt. Det har udmøntet sig i en rute, hvor man får et lækkert flow i cyklen.